2 hjemmelavede indianermynte-planter var ved at blive kasseret i den forløbende uge, da succesen ved såningen var for stor og pladsen i haven for lille!. Heldigvis fik jeg lige tænkt mig om en ekstra gang forinden og de blev pakket ned i traileren inden afgang til sommerhuset.
Sidste efterår fik vi flere snebær-småbuske og lidt syrener fra naboen, som hellere ville have græs, der hvor buskene stod. Der tænkte Allan hurtigt at de da kunne bruges i bedet ved sommerhuset, hvor vi ellers har lidt hybenroser, hyldebær, nogle ukendte buske og brændenælder. Der er også flere spireabuske, som vi havde med hjemmefra i foråret og de gror fint! - en frisk besked fra Allan.
Sommerhuset ligger på en naturgrund, som ligger 200 m fra havet. Vi er kun få sommerhuse her i området og her er så stille og fredeligt, - og det er ikke hver dag at der kommer en bil forbi vores grund. Mod øst ligger Kattegat og mod vest er der en hestefold, med de samme heste som vi har fulgt de sidste par år og bagved folden er der et stort vådområde, hvor der aldrig vil blive bygget mere og vi kan kikke langt, hvor der kun er korn, græs og fugle og enkelte køer bevæger sig rundt, skønt.
Udsigten mod vest i februar 2011 |
Udsigten fra stranden mod øst (februar 2011) |
Små bølger langs stranden (igen i februar 2011) |
På grunden mellem os og havet ligger et stort sommerhus, som kun bliver brugt til udlejning. Deres indgang ligger på bagsiden af huset og er forhøjet med ca 1-1½ m, og når de står der og ryger, kan vi sidde i sofaen inde i stuen eller op terrassen og kikke på dem. Når vi kan se dem, så kan de selvfølgelig også kikke på os, men det er nu her at Allan satte de medbragte buske tidligere i dag....
Trods vejret nyder vi dagene her. Allan har været i Grenå på cykel i dag og jeg har været inde i Ebeltoft og handle ind. Sat bilen og cyklet lidt rundt. Købt gummidutter til bordet på terrassen, så det ikke skramler. Været på et ikke-inspirerende kræmmermarked, købt lækkert brød hos SMAG, en lækker is hos Paradis. Jeg har nydt at komme op på en cykel efter 4 år uden at det har været muligt pga min balance og dårlige venstre side af kroppen efter påkørslen. For et par dage siden måtte jeg bare prøve det og lånte naboens cykel. Det var ikke så rart og jeg følte mig meget usikker og skrøbelig. Jeg fik kørt lidt den dag og i dag lidt mere. Sejt...
Det ser ud til at sommerhuset ligger et dejligt sted med en dejlig udsigt.
SvarSletGodt og sejt at du er begyndt at cykle igen, det er dejligt for dig.
Kære Høneballehaven
SvarSletJa, det er en vidunderlig udsigt og jeg sidder pt i akvariet (=et drivhus som hænger på huset mod vest), hvor vi kan sidde i næsten al slags vejr og vind.
Ja det var skønt at cykle lidt, min nakke driller lidt efter turen og bagdelen...!
Kh Lone