Tænk nu har jeg flere gange været i gang med at fjerne hvidkløver og anden ukrudt i græsplænen og brugt fingerkræfter til at fjerne "spindelvævet" af "udlæggere" og givet til hønsene som grønt. Vi snakkede om det ved havevandringen i onsdags og så sagde formanden Poul at vi kunne jo lade været med at græsset blev så høj og slå plænen hyppigere! så ville blomsterne komme væk og der ville ikke komme flere planter ved hjælp af frø. Ja, selvfølgelig det ved jeg jo godt. Nu har vi de seneste år fjernet mælkebøtte så de undgik at blomstre og sætte frø, men jeg havde ikke lige tænkt at det samme gjalt kløver. Allan synes at de er hyggelige at have i plænen, men jeg vil hellere have græs og undgå at træde i bier, hvepse og brumbasser, hvilket både Natalia og jeg kom til sidste sommer. Det ville være en fordel at kunne træde med de bare fødder i græsset uden at risikere "liv og helbred".
I dag har jeg fjernet en hel bærepose med kløverblomster og lidt andre blomster i ukrudtet, så kan jeg fjerne de næste blomster, der kommer op efterhånden. Arbejdet blev lidt under pres, da Allan kom hjem efter en cykeltur på 95 km til Hou og ville slå græsset inden vi skulle i byen. Vi nåede det hele.
Du er så flittig med græsplænen - min ser forfærdelig ud ift. ukrudt, men jeg orker at håndluge! Skønt at I nåede at slå plænen - det gjorde jeg desværre ikke - inden den lovede regn de næste mange dage, øv!
SvarSletHej
SvarSletJa, det er en balancegang med plænen. Godt, du har fundet en løsning.
- Ungersvenden
Jeg foretrækker nu også en plæne med græs fremfor alt muligt andet, men det kræver meget arbejde (man kan jo også sprøjte sig ud af en del).
SvarSletBlomstereng er meget, meget smukt, men så kan man jo have det på en udvalgt plads i haven :-)
At få en græsplæne til at ligne en golfbane er umuligt hos os, men kløver har vi da heldigvis ikke så meget af. Vi har givet vores plæne noget plænerens, og det virker, men koster omkring 700 kr. for en omgang og det er lidt dyrt.
SvarSletKære Susanne
SvarSletJa, det var vist meget heldigt. Det var dog blevet så langt at det ligner en græsplæne, der trænger til at blive slået nu! ups...
kh Lone
Kære Ungersvenden
Ja, det er vist en løsning, måske nærmere en nødløsning. Jeg skal dog nok få fat på det ukrudt. Allan har ligget meget på knæ og fjernet mælkebøtter, nu er det bare andre urter, der SKAL væk;-)
Kh Lone
Kære Vivik
Ja, en blomstereng er bare noget af det smukkeste der findes, men det er jo blomster, "man" ønsker at kikke på og nyde. De må kikkes på andre steder end i min have;-)
kh Lone
Kære Lene
Det kunne være skønt med en golfbane, men det er hvis kun så flot fordi, de har brugt massevis af kemi og hormoner og det har jeg ikke lyst til at bruge i haven. Plænerens lyder dog tiltrækkende, men indtil videre fortsætter jeg vist nok med mine fingre og lugejern og masser af tålmodighed. Tak for hintet.
kh Lone