onsdag den 27. juli 2011

Nydningen

Som Bamse ville sige, så er vi i nydningen og det er skønt. Nu har solen skinnet i to fulde dage og vi har holdt øje med skyerne. En cykeltur sammen med Allan, det var også nydning. Når sulten melder sig så er det skønt at vælge at købe en frokost på en fiskerestaurant.

Et vandret spind i jordhøjde
Udsigt mod Ebeltoft
I forgårs var det lidt køligt, men vi sad ude og spiste. Allan fik en gang røget makrel og kartoffelsalat. Jeg havde mere øje for hvad der blev serveret på bordet bag det lille stakit, som var fiskefiletter, remoulade og rugbrød! Jeg fik lige spurgt parret, der spiste det og det kunne anbefales, her skulle frokosten være.... Jeg fik spurgt en af tjenerne om vi måtte spise sammen her, trods Allans mad stammede fra nabobutikken, det var vi meget velkomne til. Så jeg satte mig og bestilte min lille fiskeret og Allan kom og sikke et måltid. Fisken var frisk og lækker, remouladen virkede hjemmelavet og fint rugbrød. Portionen var lige tilpas stor og gjorde godt i maven. Det var også stor nydning. 

En meget levende myretue
I går var vi ude og cykle sammen på en lille halvø Ahl, hvor jeg aldrig har været før. Allan havde cyklet en længere tur alene og jeg stødte på inde i Ebeltoft.  Vi fik kørt i lidt hjulspor, set myreboer, sandstrande, egetræer og hvad der ellers findes i en skov. Vi fandt en lille plads ved vandet, lidt fra familier med børn og fik et lille havbad. Det var noget køligt, men jeg kom under og Allan var i adamskostume, men vi generede vist ingen. 

Allan i sit cykeldress
Op på cyklen igen og kikke lidt omkring. Igen var vi skrupsultne og jeg havde igen lyst til fiskefiletten og det kunne Allan godt lokkes til at prøve. Så cyklerne blev vendt mod byen og vi fandt hurtigt et bord, solen skinnede fra skyfri himmel og der var trængsel om bordene. Fisken blev bestilt og da den kom var det igen fiskefiletter, remoulade, rugbrød og pommes  frites! det virkede nu som en lidt voldsom ret, men heldigvis smagte fisken lige så lækkert som dagen før, men det var malplaceret med de der pommes frites! selvom der stod på menukortet at det enten var rugbrød eller pommes frites og nu fik vi begge dele. Trist, men nogle mennesker er sikkert glade for det. Så dette var ingen nydning for mig.
Fiskefilletten dag 2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du er her og lægger en kommentar;-). Jeg svarer på den hurtigst muligt, men skal lige ind fra haven. Kh Lone