Mens jeg sad og lavede indlægget om blomsterne til sommerhuset, sad jeg og tænkte på hvor meningsløst det er at sidde og skrive om ens eget hyggelige liv eller tanker i forbindelse med alt hvad der sker omkring en.
Nu er verden i opløsning og specielt omkring tragedierne i Oslo, hvor har der været et menneske, kunne finde på at meje andre ned med et skydevåben i fuld alvor og i koldt og ondt blod. Hvor er det skræmmende og det er umuligt at beskrive ens følelser både i fredags hvor de sagde at der var sprunget en bombe i Oslo. Så kommer det lidt senere på dagen at der havde været en skudepisode på en lille ø nær Oslo og 9 unge var skudt ned af en mand, der udgav sig for at være en politimand og havde kaldt de unge til sig for at fortælle om bombningen i Oslo og så slagtet dem med uendelige skud.
Her til aften viser det sig at der nu er omkommet 85 unge og voksne på øen og vist 7 i forbindelse med bombningen i Oslo. Min datter begyndte at snakke om tragedien i tvillingetårnene i New York, da hun kom til at tænke på andre skræmmende oplevelser i sit liv. De flygtede fra ilden og mange omkom ved at springe ud. Her i fredags flygtede de unge fra en syg mand med et skydevåben og så mange omkom alligevel pga skud. Det er bare så sygt, så uoverskueligt og meningsløst. Det gør mig bare så ondt og så kan jeg ikke gøre noget alligevel, andet end at rumme hændelserne og lytte til overlevnes fortællinger af respekt.
Takk for omtanke frå eit naboland, vi har fått mykje sympati frå heile verda og det gjer godt. Eg har i kveld sett det blomehavet som er i Oslo og tenkjer å¨kor mykje blomar har å seie for oss menneske i sorg og i glede i vonde som i gode stunder.
SvarSletKære Else
SvarSletJa, det er så frygteligt det der er sket hos jer i Norge. Uvirkeligt og skræmmende. Jeg sender dig/jer mange gode tanker nu og fremover.
Kh Lone
Takk.
SvarSlet