mandag den 29. november 2010

De sidste dage i november

Hjemme i Storegade
Som alle ved så vælter sneen ned og den er til gene for mange og glæde for andre. Jeg  må med skam bekende at jeg elsker sneen. Da jeg for et par år siden som sundhedsplejerske skulle køre ad små veje med sne, snefygning i de små byer nord for Randers, havde sneskovl, tæpper, ekstra store varme støvler og min termokop med varm kaffe. Jeg har kørt med hjertebanken og spænding, men stort set altid nydt det. Jeg har hjulpet adskillige med at få bilen op på vejen igen, ikke for at være helt, men det er så trist at se på og ofte let at hjælpe til.


Nu skal jeg bare gå til møde i min læsegruppe, til spansk, biblioteket, til toget mod Århus og ud for at handle ind her i midtbyen. Så jeg klarer mig fint og har også min metalspænder til at sætte under skoene, jeg har et gammelt sæt fra Norge og et nyt fra sidste år købt på Apoteket sidste år til ca 110 kr (billeder kommer). Et sæt plejer at ligge i bilen hele vinteren, så falder jeg ikke.


Søndag d. 28. november, Hinnerup

I går var Inger (se foto) og jeg på et lille visit hos Furierne og fandt pynt til hoveddøren, lidt julegaver (tystys), et smukt fad fra Søholm, et Baobab-træ på ca 25 cm, lysestager og lidt Latyrus-frø, som hun (selve Furien) anbefalede at jeg skulle så i slutningen af januar! så tidligt har jeg vist ikke sået før. Jeg skal jo heller ikke glemme at jeg også fik købt lidt pil til at lave snaps af. At lave snapse er en lille bibeskæftigelse jeg har lavet de sidste 4-5 år og hver år til vores familiejulefrokost står hele familien klar til at smage nye og gensmage gamle snapse. Måske skal de også på min Lones kager blog med billeder og opskrifter, det bliver ikke i dag.


Eftermiddagen sluttede at med en lækker lille frokost, lys i adventskransen og brunkager fra bageren her i Hinnerup (de kan ikke laves bedre, joh måske den gamle opskrift fra Kirstens mor, men den har jeg ikke endnu).

4 kommentarer:

  1. Jeg elsker også sne og tør heller ikke sige det for højt. Jeg har ikke noget imod at køre i dette føre, hvis jeg har gode vinterdæk.
    Jeg er spændt på at høre hvordan det går med dine Lathyrusfrø, jeg har prøvet at så dem i potter på terrassen i marts med stor succes.
    Det ser dejligt ud hos Furierne.
    Vedr. Diederich lys kan jeg købe dem hos en lokal blomsterbutik, men jeg har fundet dem i hvid her: http://kammerstagen.dk/jul-76/julelys-og-stager-93/

    SvarSlet
  2. Hej Lone

    Jeg elsker også sneen! Det er så hyggeligt.

    Sig mig, er du studerende?

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  3. Hej Ungersvenden
    Næh egentlig ikke, men jeg er bidt at det spanske sprog og elsker at lære mere og mere. Desværre har jeg lige holdt en ufrivillig pause på 2½ år siden jeg fik undervisning sidst (evt se "om mig" og sproget er blevet noget rustent. Men universitetsniveauet er lidt for højt lige nu, og så undervisning ml. 20-22, det er sent for mig, men måske på et senere tidspunkt. Heldigvis fik jeg talt en masse spansk i aftes med en flok sydamerikanere, dejligt.
    Hvad laver du?
    Mange havehilsner Lone

    SvarSlet
  4. Kære Lisbeth
    Ups, jeg har overset at du har skrevet til mig, sorry. Tak for linket og jeg kan jo spørge min lokale blomsterbutik om de også har dem...
    I sommer havde jeg de flotteste Lathyrus og de duftede alle sammen. Jeg sætter et billede på.
    mange snehilsner Lone.g

    SvarSlet

Dejligt at du er her og lægger en kommentar;-). Jeg svarer på den hurtigst muligt, men skal lige ind fra haven. Kh Lone