tirsdag den 23. november 2010

Dahlia vinteropbevaring


Dagens billeder er helt friske og viser hvordan mine dahliaknolde, chokoladeblomst og aganpantus bliver opbevaret denne vinter. De står i tre store flamingokasser med tør spagnum i, dækket til at et par aviser og låget sat på omvendt, så der kan komme luft til. Den værste jord er taget fra knoldene efter råd fra Connie fra www.blomsterdalen.dk .

Kasserne står ude i mit udhus, hvor der ca er samme temperatur som udendørs, men jeg håber at det er bedre end sidste år, hvor dahliaknoldene tørrede helt ud i min kælder ved ca 14-15 grader. Heldigvis overlevede mine aganpantus.

Så jeg vil holde øje med arrangementet ca hver 14. dag og har sat et termometer hen til kasserne, så det er muligt at holde lidt øje med temperaturen.
Posted by Picasa

3 kommentarer:

  1. Hej Lone

    Hvordan gik det med dine Dahlia knolde igennem vinteren og har du gjort det på denne måde fremover.

    Er meget interesseret da jeg ikke har noget frostfrit og køligt så er interesseret i at vide om flamingo kasse tricket kan gøre det ?

    Engel

    SvarSlet
  2. Hej Engel
    Det gik ikke så godt, de fik frost, men sidste vinter lagde jeg dem ned i min kælder med ca 14 g varme, uden af gøre ret meget andet end at ryste den værste jord af dem OG de overlevede flot også uden af udtørre ;-)
    De har båret mange blomster i år og det er også den metode jeg har tænkt mig at bruge i år, når jeg får dem ind...
    Jeg tror hvis du skal gøre det "udendørs", så er flamingokasser perfekt sammen med en del halmballer. Sådan har jeg en veninde, der opbevarer sine grøntsager hele vinteren..
    Pøj pøj..
    knus Lone

    SvarSlet
  3. der var et par små løg, der overlevede..

    SvarSlet

Dejligt at du er her og lægger en kommentar;-). Jeg svarer på den hurtigst muligt, men skal lige ind fra haven. Kh Lone