I dag er det 28 år siden jeg fik øje på min kære mand Allan. Til en gløggfest i hans kollektiv, hvor han boede sammen med en af mine elevkammerater Susanne. Det var hende mine sygeplejeklasse var intviteret hos og så var drengene med. Han sad og strikkede strømper til sin ekskæreste! og vi fik snakket en del sammen.
Hold da op for en hjertebanken jeg fik allerede først på aftenen OG jeg blev og sov der i deres TV-stue med et larmende akvarium ved siden af og en stak basseblade, som jeg hentede på hans værelse. Sov og sov, det gjorde jeg vist ikke... bare lå og roterede.
Dagen efter kørte jeg til vores skole sammen med Susanne og så gik der en masse beskeder fra ham til mig og omvendt... indtil Susanne sagde STOP og sagde at vi skulle tale med hinanden. Fortsættelse følger en anden dag.
Lones haveliv: Nyder vejret og haven trods vejr og vind.
Hvor er det herlig læsning....både at det nu er 28 år siden, men sandelig også det utroligt skønne tidsbillede du maler...."Han sad og strikkede strømper".....det er der ved gud ikke mange mænd der gør idag.....:-))
SvarSletHvor dejlig en historie. Det gør jo jeres gløgtradition endnu mere hyggelig. Tak for den historie-du skriver godt.
SvarSletHilsen Inger
Kære Anonym
SvarSletTusind tak, det glæder mig at det kan bruges
kh Lone.g