torsdag den 19. maj 2011

Torsdag i drivhuset

I dag har jeg gravet drivhusjorden igennem og fjernet sten, sten og atter sten. Det er en fornøjelse at den ene vinkel på fundamentet er lavet af mursten det giver en fin ramme og afgrænsning. I går fik jeg sat de sidste glas på siderne af drivhuset, på nær nogle få, der skal skæres på ny. Allan og jeg fik forhøjet hegnet omkring hønsene, så de ikke flyver ud og senere inden hønsenes sengetid var han lige inde og fjerne deres svingfjer, så vi kan undgå at de flyver over hegnet - de kan nemlig ikke finde ud af at komme ind igen.

Nå, men jeg fik sat tomatplanterne, nogle få peberplanter og nogle enkelte chili, som jeg vandt fra Rikke, det bliver spændende at smage dem og det er dejligt at have i fryseren til vinter!
Jeg troede at jeg nåede at lave min upside-down tomater, men det bliver først i morgen. Jeg fandt spandene og har skåret en cirkel af i midten af bunden, så skulle jeg ind og hente kameraet. Der opdagede jeg at klokken var mange og skulle have et hurtigt bad inden spansk, you know sorte tæer, knæ og hænder. I morgen, så sker det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du er her og lægger en kommentar;-). Jeg svarer på den hurtigst muligt, men skal lige ind fra haven. Kh Lone