fredag den 15. april 2011

En trist meddelelse i går

Rose Ellen, som Hugo har lavet til sin hustru
I aftes hvor jeg sad og hyggelæste Claus Dalbys blog, faldt jeg over beskeden at Hugo Lykke er død. Hugo Lykke var rosenmanden fra Søby ved Hornslet, manden der vidste alt om roser, hvordan de behandles, klippes mm. Jeg lærte først Hugo Lykke forrige år, hvor jeg til gengæld mødte ham flere gange og var/er meget imponeret over hans kæmpe viden omkring roser. Når jeg ville købe roser, sagde han bare:"Hvad vil du vide? bare spørg", men jeg vidste ikke hvilke spørgsmål jeg skulle stille... Jeg så i stedet hvilke roser der var hist og her både på gårdspladsen og på selve planteskolen. Her faldt jeg over Confession ved døren ind til kontoret, en smuk duftende klatrerose. På vej hen for at hente rosen, så jeg et lille skilt med rosennavnet 'Thalia', en klatrerose, der klatrede op i højt træ og med små hvide blomster. Jeg tænkte at den rose måtte jeg bare have, da jeg ser 'Thalia' som en slags kælenavn for min datter Natalia;-)

Sidste år d. 11. juli havde Hugo Lykke og hans kone Ellen en slags åben hus, hvor han lavede en have-rundvisning og fortalte om alle de blomstrende roser, vi kom forbi og jeg fik taget mange dejlige fotos med det lille kamera. Han fortalte bare så levende om alle vækster vi kom forbi, om det så drejede sig om pæoner, klematis eller roser. Hugo gik så dårligt og for mig usikkert alle de gange jeg mødte ham og i efteråret endnu mere. Inger var med, men valgte at sidde i gårdhaven, da hun havde været på denne havevandring mange gange før.

Ingers køb, som blev nusset lidt af Ellen Lykken ind købet

Efter haveturen bød Lykke på kaffe og hjemmebagte kager og endnu mere rosensnak og sikke vi spurgte. Jeg havde glemt mit eksemplar af hans rosenbog Gamle roser, som jeg ønskede signeret, men vi aftalte at jeg bare skulle tage den med til foråret, når jeg kom igen, men sådan skulle det ikke blive.... heldigvis har jeg så mange dejlige minder. 




Vi snakkede også om slyngroser til en portal ved vores hovedindgang, men jeg er ikke kommet længere. Den dag der sker, vil jeg tænke på ham igen. 

Rosenbusk Helene Lykkefund

Udsigt fra et højt sted i Lykkes have



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du er her og lægger en kommentar;-). Jeg svarer på den hurtigst muligt, men skal lige ind fra haven. Kh Lone