torsdag den 21. april 2011

Brændeskuret er flyttet

Det er sjovt som dagene flyver af sted, men nu har jeg fået taget billedet af skuret og det er lige blevet færdigt i dag og Allan er stolt og det har givet ro at kikke ud af køkkenvinduet. Skuret er ikke blevet større, men nu har han fundet ud af, hvordan han vil have det;-)

Den stolte og trætte mand foran sit værk

Det næsten tomme sted hvor brændeskuret stod før. Det gamle blommetræ skal måske lade livet, da det ikke giver mange blommer. I kasserne i højre side af billedet er løg og tilsåede kasser. 


Jeg har fået flyttet hindbærbuskene og fjernet skvalderkål i området omkring dem og i deres rødder. Jeg fik vist fjernet alt, ellers kommer jeg jo nok til at se det snart! Det er svært at flytte rundt på planter for lige nu har jeg ikke flere bede at gøre godt med, men jeg har skubbet lidt til jordbærplanterne... 

Stolperne bliver til den højre side af en pergola og enden af det lange vue til forhaven. I bedet til højre er der hvidløg, hindbær og løvstikke (som ser lidt slatten ud lige nu)


Jeg måtte flytte mange planter, da bøgehæk-cirklen blev lavet: Bronzefennikel, mange rabarberplanter, purløg, persille og i dag har jeg lige set at bronzefennikelen er på vej igen, godt nok ikke mere end 5 cm, men det glæder mig meget.

Rabarberne det nye sted med kalk samt bladbeder, der har overlevet vinteren, så de får en chance til. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du er her og lægger en kommentar;-). Jeg svarer på den hurtigst muligt, men skal lige ind fra haven. Kh Lone