tirsdag den 30. august 2011

Brombærkrat, maler og støjskærm

I går fik jeg sammen med Tove fjernet og plukket brombær i det brombærkrat, der skal fjernes når høsten er i hus og det er blevet meget mere overskueligt. Der er frygtelig mange bær på jorden, men så har de små dyr og noget at spise den kommende tid. Mange af bærerne var overmodne og de bliver nu til saft. Jeg regner med at Tove giver en smagsprøve både på saft og på brombærgeleen! 
I dag skal jeg vist i haven og fjerne lidt ukrudt. 

Har haft besøg af en maler, som skal give tilbud på tapetsering og maling af hele underetagen. Det bliver spændende hvilken pris det bliver, jeg må nok lukke øjnene og bare betale... Der er nogle gamle sætningsskader i muren, som først skal ordnes af en murer og denne kommer på fredag med et tilbud. Sikke en omgang, men det bliver bare så godt for mig!

Der kommer en i næste uge og giver et tilbud på støjhegn, hvor hækken nu står ud mod vejen og toget. Den skal så ikke klippes, men i stedet kan der vokse roser og klematis op af den, allerede nu ser det skønt ud i mine tanker.


Her tyndet kraftigt ud, de fleste bær var så modne, så de faldt direkte ned på
jorden, men så har dyrene også noget at spise

Det inde i indhegningen skal forblive, resten skal væk og her
skal tørrestativet stå, formentlig!

Skønne modne bær, lige til at plukke...

3 kommentarer:

  1. Halløjsa hvor det går hos dig ;-)
    Det skal nok blive fint det hele :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det er altid pebret at hyre fagfolk - men de er det værd når det kommer til stykket.
    Her har vi lige fået et tilbud på 26.000 for gulvvarme og støbning af gulv + pudsning af mure på et 11-12 m2 stort værelse.....
    Men sunker lige og så siger man ja tak :o)
    Brombærene ser bare fanastiske ud.

    SvarSlet
  3. Kære Vivik
    Det går fremad i den rigtige retning;-) retssagen fra da jeg blev påkørt for over 4 år siden er afsluttet med forlig, så der bliver ingen retssag. Det betyder at jeg vil kunne blive boende her i mit dejlige hus og skønne have. Det har givet mig energi til alt muligt andet. Så jeg tror både på fremtiden og (forhåbentlig) på kærligheden.
    Og jeg har ikke energi til at tapetsere og male hele underetagen, så nu venter jeg spændt på tilbuddet;-)
    kh Lone

    Kære Helle
    Ja, sikke et beløb! men det er godt givet ud og så er det overstået og kan fungere kort efter. Jeg ser frem til at få det ordnet og så er begge etager helt ok.
    Brombærrene er skønne og måske kommer jeg til at savne den stoore mængde bær, men ellers må jeg jo lave nogle flere stængler;-)

    kh Lone

    SvarSlet

Dejligt at du er her og lægger en kommentar;-). Jeg svarer på den hurtigst muligt, men skal lige ind fra haven. Kh Lone