tirsdag den 15. februar 2011

Spansk fotokursus - eller var det spansk og fotokursus

Hvor er det herligt at der findes kurser om alt og at jeg fandt et fotokursus gennem FOF. Igen var det min datter der fortalte at hun har en rigtig god lærer i spansk, som hun syntes at jeg skulle prøve fordi hun ville lige være noget for mig. "Desværre" havde jeg et par dage forinden meldt mig til spansk på Folkeuniversitetet og på et lidt lavere niveau end det før jul, så jeg ikke skal bruge 15-20 t forberedelse til hver undervisningsgang, hvilket jeg ikke har energi til.

Det med fotokursus, det kræver jo bare sjove øvelser med alt omkring mig. Så jeg prøver mig frem og knipser løs. Der er noget der hedder manualer og bøger omkring al fotografering, det er der heller ikke lige nu energi til, men Natalia har fundet den lillebitte genvejsmanual så den kan måske bruges. Jeg ved nok omkring 1% af hvad man skal vide omkring fotografering, men det bliver formentlig bedre dag for dag. 

Jeg har i mange år været interesseret i at fotografere, brugte min mors gamle kamera, da vi var på Dannevirke vistnok i 7 klasse. Fik et tonstungt kamera til min konfirmation mærket "Zenit", som jeg brugte i mange år og det blev vist kasseret sidste år, efter det havde stået ude på traileren i vildt regnvejr uden ordentlig presenning over. Da ungerne var små fik vi et tungt digital kamera, der brugte 4 A-batterier som kun kunne klare kort kort tid, senere et lille digitalt kamera, som sønnen faldt med og fik flækket led-skærmen mm. Et magen til blev købt og det er det vi bruger nu og det jeg brugte til og med sommerferien ude i min have. Her brugte jeg makro-funktionen til at tage billeder af blomsterhoveder mm. Det var faktisk først, da Allan havde lavet bøgehæk-cirklen at jeg fik sammenlignet om der var forskel på det kamera og Natalias lækre Nikon D90. Hvor mærkeligt det end lyder, så var der forskel! hele bøgehæk-cirklen kunne være på et billede, hvor jeg før kun havde 3/4 af cirklen og billederne var også skarpere, mærkeligt (ja, det syntes jeg i hvert fald).

Det er mig forrest i billedet og Dorte i baggrunden, gid jeg havde gemt kamera endnu...
Nu er der ikke mere tid til hygge, jeg skal have gjort mig klar til at komme ud blandt mennesker. Allan er til spinning og Natalia er på venindebesøg i Silkeborg så her er så stille og roligt.

2 kommentarer:

  1. Det er lige med at finde tid til det hele ;-)
    Sjovt billede fra da du var ung, en hel anden længde på bukserne dengang ;-D
    Flotte billeder du har taget (tidligere indlæg)

    SvarSlet
  2. Kære Lene
    Ja, det kan være meget svært at nå det hele. Heldigvis skal jeg "kun" passe på mig selv og ikke passe et arbejde. Så jeg prøver nu at finde noget godt i mit liv, som jeg kan få energi af (og lave i små portioner uden deadline).
    Dejligt at du har set billederne og tak for ordene;-)
    Jeg tror ikke at det var meningen at min bukser var så korte, men jeg voksede meget dengang.
    kh Lone

    SvarSlet

Dejligt at du er her og lægger en kommentar;-). Jeg svarer på den hurtigst muligt, men skal lige ind fra haven. Kh Lone