fredag den 17. juni 2011

Gåsebiller og gåsebillelarver

For et par uger siden var der gang i græsplænen af gåsebiller. Gåsebillerne er metalblanke blå og kobberfarvede biller og lette at se i sollyset. Jeg startede med at genbruge ideen med en ketcher til stangtennis til at ramme dem, da hvis man bare  træder på dem, så synker de bare ned i græsset og dør ikke! Så brillerne af og igang med en gang "gåsebilletennis". 


Gåsebiller. Venligst lånt af Havenyt og
Foto: Bjørli Martha Lehrmann
Heldigvis kom jeg på en endnu bedre ide et par dage efter, da det var en noget hård omgang at slå hele tiden og ikke ramme hver gang! Natalia har et par træklipklapper, som hun ikke kan bruge... dem kunne jeg prøve, det var lige som at klappe et par grydelåg sammen - bare mindre. De første mange gange gav jeg mig et par over fingrene, men så kom rytmen og sikke nogle sikre slag. De døde på stribe - og under parring!

Gåsebiller. Fotoet venligst lånt af Bayergarten.dk
Under nedlægningen af gåsebillerne kom jeg til at tænke på hvordan mon deres larver så ud og samme aften googlede jeg gåsebillelarver og sikke en overraskelse, deres larver ligner lidt en hvid reje/hvepsagtig larve OG sådan et par enkelte stykker var jeg faldet over de sidste par somre! så det er vigtigt at kende billen og kende larven. Næste gang jeg falder over sådan en larve, så bliver den trådt på - grundigt! Sidst sådan en blev fundet, blev den hurtigt pakket ind i jorden igen. 

7 kommentarer:

  1. Ja de er fæle. Her mases de også straks.

    Min svogers græsplæne kunne man løfte af i store flager efter en invasion af dem.

    Jeg mener, at stærene guffer dem af hjertens lyst, så opsæt evt. nogle stærekasser, så slipper du for klaps over fingrene.

    SvarSlet
  2. Jeg har dem ikke i græsplænen tror jeg, men i minde smukke roser :-( Så jeg maser dem også, når jeg ser dem.

    SvarSlet
  3. Okay! Endnu en fjende derude, jeg vil holde øje og straks gå til modangreb, selvom jeg egentlig ikke bryder mig om at være fjendtligstillet...

    SvarSlet
  4. De lægger æggene i græsset og larverne overvintrer - kommer så frem i juni og æder roserne - dumme dyr!

    SvarSlet
  5. Kære Frøskuffen
    Vi har ikke haft stære, måske en stærekasse ville være godt, men nogle rågelignende fugle et par gange mæskede sig i nogle af dem;-)

    Kære Hønseballehaven
    Jeg har ikke lagt mærke til dem i roserne, men det må jeg gøre, hvis de også går i roserne, så er det ud!

    Kære Ungersvenden
    De er ikke så ulækre, mere irriterende...

    Kære Fru Friis
    Jeg bryder mig heller ikke om at være fjendtligstillet, men jeg orker heller ikke at skulle lægge græsplænen om. Jeg går faktisk hellere udenom en edderkop og andre ikke skadelige kryb end at slå dem ihjel;-) Jeg tror at du er "nødt" til at vente til næste år, da jeg ikke har set dem den sidste lille uges tid. Men vær opmærksom næste år i slutningen af maj og starten af juni...

    Kære Lavendel
    Nemlig og larverne graver sig lang ned, efter at de har ligget i græssetkanten i et lille stykke tid og kommer op næste år og nyder haven...

    tusind tak til jer alle for kommentarerne
    kh Lone

    SvarSlet
  6. Hov! Der sagde du noget!! Vi er "plaget" af en rågekoloni og her for et par uger siden, landede masser af dem hos os og borede tydelige huller i græsplænen. Jeg undrede mig, da ikke kan huske at have set disse huller før, det var jo ikke orm som solsorten eller måger trækker op, - men måske var det billerne??? Jeg tænkte blot at det var pænt af dem at lufte min græsplæne, men måske de har gjort mere end det og for èn gangs skyld skal jeg måske være glad for rågerne...???

    SvarSlet

Dejligt at du er her og lægger en kommentar;-). Jeg svarer på den hurtigst muligt, men skal lige ind fra haven. Kh Lone