Jeg har fået en award af Lindelyst. Det er jeg både glad for, forundret og lidt overvældet over, da jeg ikke synes at jeg gør så meget anderledes end andre og har mere eller mindre min blog som terapi, dagbog og huskeliste. Jeg har lige skulle tænke over om jeg overhovedet havde lyst til at deltage i denne lille spøg heldigvis vandt de positive tanker over de mere sorte og jeg vil sige tusind tak til Lindelyst.
Jeg vil fluks sende award-stafetten videre - her er reglerne:
- Awarden gives til 3-5 bloggere som har under 100 faste læsere
- Du fortæller bloggeren via bloggens kommentarfelt, at du har udvalgt hende/ham som modtager af awarden
- Du linker til den du har fået awarden af samt til de 3-5 blogs, som du har udvalgt
Jeg har valgt 5 bloggere ud som på hver sin måde har fået en stor betydning for mig i min hverdag. Jeg kender jer kun i forbindelse med mit rimeligt nye blogliv og håber at I er med i denne lille leg og vil tage imod awarden:
- Stig fra Haver og planter. Denne blog har jeg ikke kendt så længe, men det er dagligt blevet en fast rutine at jeg lige skal ind og se hvad Stig nu har skrevet. Jeg vil næsten sige, at han ved alt om planter, eller at han kan finde svar på næsten alt inden for planteverden. Alt i alt en smuk og meget brugbar blog og meget let at overskue og mange dejlige billeder følger ordene.
- Madam Bæk Madam Bæks planter har også Et haveliv med sygdom som jeg først stiftede bekendtskab med. Madam Bæk er en skøn blogger, som skriver spændende og dejligt om sit liv med haven, sine hunde og har tilføjet mange dejlige billeder på sin blog. Denne er overvejende en plantedatabase med mange forskellige planter, som Madam Bæk har gjort et stor stykke arbejde for at beskrive. Jeg har også været så heldig at få nogle dejlige frø af Madam Bæk og har lige sendt et brev retur med nogle nye til hende.
- Nyt herfra Lene fortæller om sit liv på Mallorca og viser nogle dejlige og skønne billeder af naturen og byerne, som vi turister ikke lægger mærke til. Jeg er selv bidt at det spanske og her får jeg et lille dagligt tilskud af Lenes liv og familie. Lene holder selv af meget af det danske og det er sjovt at følge, når hun finder noget som smager som de gode gamle dage i Danmark, men jeg tror aldrig at det bliver byttet ud med det spanske, men bare en lille portion dansk ind imellem.
- Badut. Badut er nok den mest kreative person, jeg har mødt her i blogland og er så alsidig at hun kan skrive om alt lige fra foderkugler til fastelavnstøj (såsom vandmænd, kanelsnegle og edderkopper!) til lækre madopskrifter. Ja, Badut skriver så levende at man ikke kan undgå at blive smittet af lidt kreativ feber.
- Mums-filibaba. Eva bor i Istanbul og har en herlig madblog med for mig megeteksotisk mad. Eva bruger mange spændende grøntsager og krydderier og tager mange dejlige billeder til at følge opskrifterne. Eva har også fået den mest nuttede kattekilling Stjernestøv, som ligner en skøn lille hårbold med stor charme. Jeg nyder at følge Evas blog med stort og småt fra hendes liv sammen med en skøn kæreste.
Kh Lone.g
ps et stort til lykke til Susanne Bier med sin Oscar....