tirsdag den 3. maj 2011

Nyder regnvejret

Haven suger regnvandet til sig, hvor er det dejligt med lidt vand fra oven. Blomsterne i drivhuset er dog ikke så glade for kulden, men i går eftermiddags fik jeg samlet alle sommerblomsterne, der ellers står udenfor, ind i drivhuset og tændt to store stearinlys fra Ikea derinde, så bliver der ikke så koldt. 

I går fik jeg fordelt 45 kg granuleret kalk i haven, mest på græsplænen og lidt i bedene. Poul fra havekredsen siger at rabarberne specielt har godt af kalk, så de fik en del allerede for en uge siden. 

De første bøgeblade er kommet i bøgehækcirklen, herligt, så er der liv i dem. Allan fik slået græs inden regnvejret og vi satte os ind i stuen, tændte brændeovnen og så tennis med Caroline.

Jeg har også opdaget at jeg ikke har taget billeder i haven siden d. 21. april, så i morgen skal jeg vist have foreviget alt det grønne og alle de smukke farver.

2 kommentarer:

  1. Øv, mistede min første kommentar. Nå men.

    Uden at skynde på dig, glæder mig til billederne :)

    Her har vi ikke rigtigt fået noget regn endnu, der må gerne komme lidt, men helst ingen sne og hagl.

    Erantis trives så fint, de nåede at få godt fat inden 'sommeren'. Så det er fint bunddække lige nu og det bliver så fint næste forår. Dejligt.

    Og Bo, han har fået unger, jo jo

    SvarSlet
  2. Kære C
    Kender godt det at miste kommentarer, jeg bliver bare så ærgerlig, fordi ordene er svære at få på plads igen på den rigtige måde. Herligt med dine erantis, jeg har ligget på knæ og fjernet endnu flere for at sætte dem i mit store bregnebed (hvor der var et tæppe af erantis, da vi flyttede ind for 8 år siden, men skulle fjerne ukrudt, så røg de også), jeg har dog fået givet flere væk, så nu skal der graves lidt mere op igen inden brombærbedet helt sløjfes... så kom forbi og du kan få endnu en portion erantis;-)
    kh Lone

    SvarSlet

Dejligt at du er her og lægger en kommentar;-). Jeg svarer på den hurtigst muligt, men skal lige ind fra haven. Kh Lone