Madopskrifter mm

Fremtidige opskrifter på alt spiseligt kan ses på min nye kage/mad blog 
(ellers er du meget velkommen til at hjælpe mig med at få daterede sider fra dagbogen med madopskrifter til at kommer ind på denne side automatisk).


Her vil jeg sætte mine lækreste kageopskrifter, både nye og gamle. Vi har jo alle vores favoritter, ikke?

  • Saftige vafler (lækker opskrift fra norsk vaniljesukker-dåse) fra 2002
    2 æg
    4-5 spsk rørsukker
    4-5 tsk vaniljesukker
    1 tsk bagepulver
    6 dl hvedemel
    4 dl mælk
    2 dl kefir eller yoghurt naturel
    50 g margarine

    Pisk æg og sukker godt sammen. Bland alt det tørre sammen med mælk og kefir, tilsæt margarine og rør rundt. Lad blandingen hvile 30 min inden bagningen på vaffeljernet.

    Jeg har altid lavet 4-5 plader inden vi skal spise dem, ellers kan jeg ikke følge med ;-)

    Jeg bruger overvejende økologiske produkter og ALTID mælkeprodukter (de smager bedre og har en lækker konsistens og holder meget af Thise´s piskefløde og cremefraiche, uhm gullig og lækker.

  • Ulriks boller (P1-boller, oktober 2003)

    15 gr økologisk gær
    200 gr durumhvedemel
                                       røres sammen
     2 tsk salt
     6 dl lunkent vand
     1 spsk olivenolie
    500 gr. hvedemel  (til sidst)

    blandes sammen i stort dejfad, evt. i køleskab med plastfolie og et vådt viskestykke over i 6-12 timer.
    Klaskes på bageplade med bagepapir med to våde skeer.
    Bages i ca. 20 min. Ved 250 grader
    (jeg bruger kun 15 minutter ved 225 gr i varmluftsovn, OBS individuelt efter ovn)

    Denne opskrift har jeg lavet i mange forskellige udgaver. Tilsætter forskellige slags mel, hvedekerne, rugkerne, hele speltflager, havregryn – alt efter hvad der er i skabet og stort set kun økologisk.
    Det sidste år har jeg tilsat bær: tranebær, dadler og abrikoser i mindre stykker, det giver en sødme og et anderledes bid og overraskelse per mundfuld. I perioder får jeg købt for mange bananer og de bliver ikke spist, så kommer indholdet af et par stykker i en frysepose og en tur i fryseren og kommer i dejen alene eller sammen med andre frugtstykker.


Fremtidige opskrifter på alt spiseligt kan ses på min nye kage/mad blog
http://loneskager.blogspot.com/
(ellers er du meget velkommen til at hjælpe mig med at få daterede sider fra dagbogen med madopskrifter til at kommer ind på denne side automatisk).


Grønkålsalat (fra Overdrevet)
Ca 1 kg grønkål
En håndfuld hasselnødder
En håndfuld rosiner
Et par dl græsk yoghurt
Ca 2 spsk balsamicoeddike
Salt, peber

Grønkålen vaskes grundigt og hakkes fint i foodprocessor eller lignende.
Hasselnødderne hakkes groft og blandes med rosiner og den finthakkede grønkål. Salt, peber og balsamico blandes med yoghurten og det hele blandes sammen.
Jeg plejer at lave rigeligt med grønkålsalat, så vi har til de næste dage.

Hvis det er til julefrokosten ”skal” der være nok til Anette og Karin får noget med hjem…


..........................................................................................
Rosenkålsalat (Per Tarzans fest i ’84)
1 kg rosenkål
dressing af:
                 ½ l cremefraiche 18 %
                 fransk sennep, salt, peber, hvidløg efter smag (vi bruger det ikke)

Rå rosenkål hakkes fint og dressing røres sammen og tilsættes.

Denne salat hører fast til vores familie-julefrokoster sammen med grønkålsalaten.



2 kommentarer:

  1. Hej Lone.....Jeg kan godt se dit problem med sider, når du gerne vil lægge forskellige opskrifter osv op. Her tror jeg desværre ikke blogger er den bedste type blog at bruge. Jeg overvejer selv at skifte til f.eks wordpress, men tør ikke rigtigt fordi jeg er bange for ikke at få alt med over.
    Men tror faktisk jeg vil benytte mig af dit dilemma til at få undersøgt hvad der ellers findes af blog-typer rundt omkring.

    Ha' en dejlig dag

    SvarSlet
  2. Hej Annette

    Tak, men jeg forstår det ikke helt. På din blog har du "min nyeste passion: bagning", der har du datoer på!!

    Men jeg er også nødt til at finde ud af hvad jeg vil og helst på dansk. Godt nok er min bedre halvdel ekspert i alt omkring computere, men jeg vil jo gerne klare det uden af skulle konsultere ham hver gang....

    Også en rigtig god dag til dig, trods gråvejret.

    kh lone.g

    SvarSlet

Dejligt at du er her og lægger en kommentar;-). Jeg svarer på den hurtigst muligt, men skal lige ind fra haven. Kh Lone